byArtAndersenCPH.com - Handelsbetingelser

Gyldig fra 1. juni 2017

Indhold

  1. Om byArtAndersenCPH.com webshop
    2. Handel på: byArtAndersenCPH.com
    3. Målangivelse, design og materialevalg
    4. Levering
    5. Leveringstidspunkt
    6. Reklamation
    7. Fortrydelsesret
    8. Tilbagebetaling af købsbeløbet
    9. Art Andersen CPH dataregistrering
    10. Force majeure
    11. Børn og unge under 18 år
    12. Prisdannelse
    13. Din betaling og dennes sikkerhed
    14. Ugyldighed - delvis gyldighed
    15. Klageadgang
    16. Standardfortrydelsesformular

 

  1. Om byArtAndersenCPH.com webshop

Navn: Art Andersen CPH ApS
CVR-nummer: 29686009
Etableret: 10.07.2006

Kristen Bernikows Gade 4, 2.sal, 1105 København K

Kontakt: copenhagenblinds@ArtAndersenCPH.com
Support: support@ArtAndersenCPH.com

Tlf.: 25564100

byArtAndersenCPH er certificeret af eMærket - din garanti for fair og seriøs behandling.
Se Art Andersen CPH's eMærke certifikat.


 

  1. Handel på: byArtAndersenCPH.com

Når du handler på byArtAndersenCPH.com indgås aftaler på dansk, hvis du har valgt Danmark som land. Vi har ikke mulighed for at sælge vores produkter til Grønland og Færøerne.

Køb af Copenhagen Blinds via Art Andersen CPH ApS kan foretages via vores webshop på byArtAndersenCPH.com

Varer købt via byArtAndersenCPH.com leveres til den leveringsadresse, som er angivet på ordrebekræftelsen. Dog kun til adresser i Danmark.

Afgivning af ordre

Når du køber via byArtAndersenCPH.com skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse. Du skal også udfylde betalingskort-oplysninger. Når du har accepteret handelsbetingelserne og trykker videre, afgiver du din bindende bestilling og gennemfører betalingen.

BEMÆRK: Bestillinger på Copenhagen Blinds er på specialmål og kan efter 24 timer fra bestillingstidspunktet IKKE annulleres eller ændres uanset hvilken ændring, der ønskes. Bestillinger foretaget i tidsrummet fredag kl. 14.00 til søndag kl. 12.00 kan ikke annulleres eller ændres efter mandag kl. 9.00.

Ønske om ændring inden for ovenstående bestillingstidspunkt skal ALTID meddeles på mailadressen copenhagenblinds@artandersencph.com og skal efterfølgende bekræftes af Art Andersen CPH på mail for at være gældende.

Når du har gennemført betalingen - modtager du pr. e-mail en automatisk genereret bestillingsbekræftelse. Når du bestiller Copenhagen Blinds, som jo er lavet efter mål specielt til dig, skal du være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået. Art Andersen CPH har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse sendes til dig, når vi har sat din bestilling i produktion. Det er vigtigt, at du gennemlæser ordrebekræftelsen.

Først når ordren er gjort klar til afsendelse her i Danmark, trækker vi det aftalte beløb på dit betalingskort – og du modtager et leveringstidspunkt samt en endelig faktura på mail.

Vi opfordrer kunden til at udskrive fakturaen umiddelbart efter modtagelsen, idet denne kan være relevant i forbindelse med ombytning, fortrydelse eller reklamation.

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse eller faktura, bedes du sende en mail til copenhagenblinds@artandersencph.com.

Bestiller du alene standardvarer, som ikke er lavet efter mål, er den automatisk genererede ordrebekræftelse naturligvis en juridisk bindende ordrebekræftelse.

  1. Målangivelse, design og materialevalg

De anførte mål er altid angivet som produkternes endelige mål. Målene opgives altid i mm og som bredde x højde (i den rækkefølge).

Art Andersen CPH foretager løbende produktudvikling. Art Andersen CPH forbeholder sig derfor ret til - til enhver tid og uden varsel - at ændre design og udformning af sine produkter samt at ændre materialevalg. Bestilte varer vil altid blive produceret i henhold til de til enhver tid gældende standarder for Art Andersen CPH produktion på det pågældende bestillingstidspunkt. Varer, der bestilles på forskellige tidspunkter, er derfor ikke nødvendigvis udført efter samme retningslinjer og er dermed ikke nødvendigvis ens.

  1. Levering

Copenhagen Blinds købt på byArtAndersenCPH.com leveres uden beregning til adresser i Danmark.

I Danmark leveres med GLS Express A/S eller en tilsvarende service, til den leveringsadresse, som er angivet på ordrebekræftelsen.

Det vil være godt at du er til stede på leveringstidspunktet. GLS Express vil normalt kontakte dig ca. ½ time før - på det telefonnummer du har oplyst ved bestillingen.

Hvis du ikke er hjemme og GLS Express derved ikke kan levere din ordre, vil transportøren tage varen med retur. Transportøren lægger en blanket i din postkasse, med kontaktoplysninger, så du kan ringe og aftale et nyt leveringstidspunkt.

Hvis det ikke lykkes at levere din ordre anden gang, vil din ordre blive returneret til Art Andersen CPH’s lager.

Udenfor Danmark leverer vi kun til adresser i Europa.

  1. Leveringstidspunkt

Levering vil ske på det tidspunkt, der er angivet i ordrebekræftelsen. Art Andersen CPH Copenhagen Blinds fremstilles specielt til dig efter de mål, du har ønsket. Derfor er leveringstidspunktet altid kun et ca. tidspunkt.

Indeholder din ordre også standardtilbehør fra lager, vil din ordre blive leveret samlet, når alle varer er klar til levering.

Hvis din ordre bliver forsinket, underretter Art Andersen CPH dig snarest muligt herom pr. e-mail.

Forbehold: Forsinkelse, der skyldes force majeure, krig, lock-out, transportforstyrrelser, maskinhavari, materiale-, ordrebehandlings- og fabrikationsfejl, kan ikke påberåbes af køber. Køber kan i alle tilfælde maksimalt kræve skadeserstatning svarende til det købte produkts værdi.

  1. Reklamation

Købelovens regler om mangler kan finde anvendelse på varekøb.

Alle leveringer tjekkes for fejl og mangler, inden de afsendes. Når du handler på byArtAndersenCPH.com har du 2 års reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret eller ombyttet afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvordan skal jeg reklamere?

Har du konstateret en fejl eller mangel på de fysiske varer, herunder transportskader, bedes du kontakte os på servicetelefonen 2556 4100 og aftale nærmere forløb.

Har du spørgsmål eller reklamation til Gateway, App eller andre software-relaterede emner så kontakt os på support@ArtAndersenCPH.com.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor - rimelig tid - efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Reklamationer sendes til support@artandersencph.com eller ved brug af Fortrydelsesformularen sidst i dette dokument.

  1. Fortrydelsesret

Fortrydelsesret ved køb af specialfremstillede varer (Copenhagen Blinds):

Ved køb af varer online har en privatperson (forbruger) normalt 14 dages fortrydelsesret. Dette udgangspunkt fraviges i nærværende handelsbetingelser af følgende hensyn: Specialproducerede varer, der bestilles hos Art Andersen CPH på byArtAndersenCPH.com , er specielt fremstillet efter købers individuelle ønsker og behov i henhold til de af køber angivne specifikationer og specialmål. Købere af produkter hos Art Andersen CPH accepterer af ovennævnte hensyn, at fortrydelsesretten bortfalder.

For at imødekomme eventuelle fejl og misforståelser giver Art Andersen CPH dog køber mulighed for at fortryde købet op til 24 timer efter, at kunden har foretaget bestillingen på byArtAndersenCPH.com.

Fortrydelsesret ved køb af tilbehør/lagervarer (tilbehør til Copenhagen Blinds):

Den normale 14 dages fortrydelsesret for privatpersoners køb af varer online - gælder kun produkter ikke er specielt fremstillet til kunden. Fortrydelsesretten løber fra den dag, varen modtages.

Fortrydelsesretten betyder ikke, at du har en ubetinget ret til at få det fulde beløb for varen retur. Hvis varen er blevet håndteret på en sådan måde, at den ikke har nogen værdi, vil du ikke have krav på at få købesummen retur. For at få den fulde købesum retur, må varen kun være brugt i samme grad, som er accepteret inden købet i en almindelig fysisk butik. Før du sender en vare retur, skal du derfor gøre dig klart, om en almindelig butik ville acceptere den benyttelse af varen, den har været udsat for. Du har altså ret til at se varen an og afprøve visse funktioner. Derimod vil returbeløbet kunne nedsættes, såfremt varen har været brugt i en længerevarende periode eller i det hele taget viser tegn på slid.

Den originale emballage kan være en væsentlig del af varens værdi, vi anbefaler derfor, at du sender den originale emballage med retur. Manglende original emballage medfører oftest en forringelse af salgsværdien, hvorfor der ud fra en vurdering foretaget af Art Andersen CPH vil blive krediteret et beløb svarende til forringelsen.

Ønsker du at gøre brug af din 14-dages fortrydelsesret, skal du give os meddelelse herom senest 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget varen. Meddelelsen kan gives i form af en utvetydig erklæring på e-mail til copenhagen@artandersencph.com. Du kan med fordel bruge Standard fortrydelsesformularen sidst i Handelsbetingelserne og sende den til os via mail til: copenhagenblinds@artandersencph.com.
Hvis du fortryder købet, og ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret skal varerne være afsendt til Art Andersens CPH, senest 14 dage efter vi har modtaget utvetydig erklæring om, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen.

Du har selv ansvaret for at varen returneres til os i hel stand.

Udgifterne til tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse, påhviler dig som forbruger. Eventuelle omkostninger Art Andersen CPH måtte pådrage sig ved din nægtelse af varens levering vil blive modregnet i det beløb Art Andersen CPH krediterer i forbindelse med varens tilbagelevering til Art Andersen CPH.

  1. Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage, når vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet, Den eneste omkostning, du har, når du fortryder, er fragtomkostninger for at sende varen tilbage til os. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Har du betalt med Mastercard (Mastercard Debet)/Visa Electron og fortrudt dit køb, vil pengene være reserveret på dit kort i op til 30 dage. Også selvom vi har annulleret reservationen herfra. Dette har Art Andersen CPH intet med at gøre.

  1. Art Andersen CPH dataregistrering

Når du sender en bestilling til os, skal du oplyse dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

Vi har behov for disse oplysninger for, dels at kunne holde dig informeret om din bestilling, og dels at kunne levere varerne til dig. Oplysningerne transmitteres ikke i krypteret tilstand, og de lagres ikke i krypteret tilstand.

Alle de oplysninger vi registrerer, behandles fortroligt og i henhold til persondataloven. Da bogføringsloven kræver det, gemmes disse oplysninger i 5 år.

De vil aldrig blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Som registreret har du altid ret til og mulighed for indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering. Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at skrive eller ringe til os.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Dine oplysninger kan tilgås af ansatte hos Art Andersen CPH og bruges kun til at ekspedere din ordre.

Dine oplysninger sendes til vores underleverandør, som producerer og pakker din ordre.

Art Andersen CPH ApS er dataansvarlig.

Cookies

På byArtAndersenCPH.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan du gør det, afhænger af din browser.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på byArtAndersenCPH.com hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere byArtAndersenCPH.com . Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.

  1. Force majeure

Art Andersen CPH er berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalt levering af produkter, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver manglende, mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, som ligger uden for Art Andersen CPHs rimelige kontrolmuligheder, såsom oprør, uroligheder, krig, terrorisme, brand, offentlige forskrifter, strejke, lockout, slow-down, mangel på transport-midler, vareknaphed, sygdom eller forsinkelse eller mangler ved leverancer fra leverandør, uheld i produktion eller afprøvning, eller manglende energiforsyning. Samtlige købers beføjelser suspenderes eller bortfalder i sådanne tilfælde. Køber kan hverken i tilfælde af annullering eller udskudt effektuering kræve skadeserstatning eller fremsætte noget krav i øvrigt mod Art Andersen CPH. Ovenstående ansvarsfraskrivelse gælder medmindre andet følger af dansk rets ufravigelige regler.

  1. Børn og unge under 18 år

Du skal være fyldt 18 år for at handle på byArtAndersenCPH.com - er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre.

  1. Prisdannelse

Alle prisangivelser er inklusiv moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Under købsprocessen vises totalbeløbet løbende i indkøbskurven.

  1. Din betaling og dennes sikkerhed

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun NETS/DIBS, der kan læse dem.
Beløbet reserveres, men pengene bliver først trukket, når din bestilling sendes fra Art Andersen CPH i Danmark.

Der kan ikke trækkes et større beløb, end det beløb, du har godkendt ved bestillingen.

På www.byArtAndersenCPH.com kan du betale med:

  • Dankort, e-Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, Visa
  • Mastercard og Mastercard Debetkort
  • American Express
  • Diners Club
  • JCB

På byArtAndersenCPH.com opkræves ikke kortgebyr. Bemærk, at det kun er muligt at bruge kort, der er udstedt i Danmark.

byArtAndersenCPH.com overholder NETS' retningslinjer for internethandel. Det betyder at du som forbruger er mindst lige så godt stillet, som når du betaler med dit betalingskort i dit lokale supermarked.
Vores betalingsmodul DIBS er registreret og godkendt hos NETS.

Bemærk: Har du betalt med Mastercard (Mastercard Debet)/Visa Electron/JCB, Divners Club eller American Express, vil pengene være reserveret på dit kort i op til 30 dage. Også selvom vi har annulleret reservationen herfra. Dette har Copenhagen Blinds by Art Andersen CPH intet med at gøre. Du kan evt. kontakte din bank og få dem til at ophæve reserveringen.

  1. Ugyldighed - delvis gyldighed

Hvis nogen del af disse betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.

  1. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Art Andersen CPH ApS på support@artandersencph.com

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse support@ArtAndersenCPH.com.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Forbrugerklagenævnet, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby – kfst@kfst.dk – 41 71 51 51 – kfst.dk


 

  1. Standardfortrydelsesformular

Til:
Art Andersen CPH ApS – byArtAndersenCPH.com
Kristen Bernikows Gade 4, 1105 København K
copenhagenblinds@ArtAndersenCPH.com

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:


Bestilt den:

Modtaget den:

Navn:

Adresse:

Dato:

Underskrift: (Kun hvis formularen meddeles på papir)